Winemakers Dinner med Bock Winery

TORSDAG D. 5/3-2026; KL.18:00

En eksklusiv aften for vinelskere – vi gentager succesen fra 2025!

Tag med til en helt særlig Winemakers Dinner med Bock Winery hos Restaurant Maven (Nikolaj Plads 10, 1067 København K), smukt placeret i den historiske Nikolaj Kirke midt i København.

Denne aften får du en sjælden mulighed for at opleve Bock Winery fra Villány, et af Ungarns mest anerkendte vinhuse, i intime og stemningsfulde rammer.

Mavens køkkenchef har sammensat en udsøgt menu med snacks og fire serveringer, skabt til at spille perfekt sammen med 7 udvalgte topvine fra Bock Winery.

Snack til bobler

Croquette med confiteret and, foie gras og trøffelcreme
Forret
Jordskokkebisque med æbler, syltede jordskokker, jordskokkechips og purløgsolie

Mellemret

Oksetatar med estragon- og cognaccreme, friterede kapers og urter

Hovedret

Farseret vagtel med syndig kartoffelpuré, sauteret kål og hønsesauce

Dessert

Hvid chokoladecrème med hengemte blåbær, citrontimiansolie og brændt hvid chokolade

Undervejs vil PaTrio Vin overraske med et ekstra indslag, der binder aftenen smukt sammen og giver vinoplevelsen en elegant finale.

Vinmager Valér Bock vil personligt føre dig gennem aftenen og præsentere de vine, der har gjort Villány berømt i den internationale vinverden. Du får indblik i livet på vingården, passionen bag vinene og møder manden bag flaskerne – en winemaker, der forener innovation med dyb respekt for traditionerne. Vinsmagningen foregår på engelsk.

Glæd dig til en varm, nærværende og eksklusiv aften med gastronomi i topklasse, fortællinger fra vinens verden og smagsoplevelser, der bliver hængende længe efter sidste glas.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og dele vores passion med dig.

*Vi forbeholder os retten til at justere menuen

1.295,00 kr.

20 på lager

Når du afgiver en forespørgsel, bliver din ordre først godkendt, og dit ID bliver kontrolleret i henhold til gældende lovgivning. Købet kan kun behandles og godkendes, når disse trin er gennemført. Betalingen trækkes først, når ordren er endeligt godkendt.